USAs interesser i Sydkaukasus. Kapitel 2.

I dette kapitel redegøres for den praktiske gennemførelse af analysen. Der redegøres ganske kort for afgrænsninger, valg af hypoteser, analyseniveau og teorivalg, begrebsdefinitioner, fravalg, udvælgelse og indsamling af materiale, gennemførelsen af interviews og deres anvendelse, samt afslutningsvist gennemførelsen af analysen. En gennemgang af overvejelserne bag valg af teorier, ontologiske og epistomologiske overvejelser samt argumentation for de foretagne fravalg foretages i kapitel 5.

2.1        Afgrænsninger

Efter valg af emne er der, som beskrevet i afsnit 1.6, foretaget en afgrænsning i tid og rum baseret på overvejelser om, hvilken tidsmæssig ramme der er relevant, og hvilke lande som er nødvendige at inkludere i analysen for at belyse specialets problemformulering.

2.2        Hypoteser

På baggrund af emnevalg og følgende afgrænsninger er der opstillet en problemformulering i afsnit 1.4, der omfatter de problemer og spørgsmål, vi ønsker at beskæftige os med i analysen. For yderligere at strukturere analysen er det valgt at opstille tre hypoteser på baggrund af læsning af de indledende sekundære kilder. Det ønskes at afprøve disse hypoteser med henblik på efterfølgende be- og afkræftelse (se afsnit 10.2.4).

2.3        Analyseniveau og teorivalg

Valg af analyseniveau(er) er interessant i to forbindelser. Dels afspejles de praktiske rammer for analysen, dels lanceres spørgsmålet om hvorvidt, og i givet fald hvordan, man kan kombinere forklaringsfaktorer fra forskellige analyseniveauer. Mouritzen angiver supplementarisme som en idealtypisk fremgangsmåde, hvor forklaringer fra ét givent analyseniveau kan kombineres med forklaringsfaktorer fra andre niveauer. Denne står i modsætning til komplementarisme, hvori det enkelte analyseniveau ses som fyldestgørende i sig selv^[1].

Specialets analysetilgang følger supplementarismen, fordi der inddrages flere analyseniveauer for at besvare den samlede problemformulering. Idet det ønskes at analysere en unipols interesser samt regionale dynamikker, medfører specialets todelte problemformulering, at der anvendes to forskellige teorier i analysen: Hansens unipolaritetsmodel samt Buzan et al.’s regionale sikkerhedskompleksteori. Hansen dækker det strukturelle niveau, mens Buzan et al. anvendes på det regionale og interne niveau i analysen. Dermed kombineres forklaringsfaktorer fra mere end blot ét analyseniveau. Ved inddragelse af to teorier må eklekticisme nøje overvejes. En sådan dualisme kan legitimeres på baggrund af specialets klare arbejdsdeling mellem teorierne^[2].

Det skal bemærkes, at Buzan et al. ikke benævner sine analyseniveauer ud fra hvem der agerer, men derimod på hvilket niveau interaktionen finder sted, hvilket medfører en vis forvirring ved læsning af Buzan et al. i sammenligning med Hansen. Når Buzan et al. omtaler det nationale niveau er det altså ikke staten X, der handler i forhold til staten Y, men derimod de politiske processer der finder sted inde i stat X, altså med Hansens ord det subnationale (interne) niveau. Når stat X handler i forhold til stat Y (og evt. stat Z) finder det sted “inden for regionen”, og derfor på det regionale niveau. For at undgå forveksling mellem Buzan et al.’s nationale niveau og Hansens nationale aktører, omtales Buzan et al.’s nationale niveau fremover som det interne niveau.

Buzan et al.’s regionale sikkerhedskompleksteori indeholder visse konstruktivistiske delelementer, der ontologisk falder uden for vores analytiske fokus. Det er derfor valgt at fravælge disse elementer, hvilket også skaber mere rum for analysen af det vi egentlig ønsker at beskæftige os med - en neorealistisk analyse af interesser og sikkerhedsdynamikker. Følgelig opereres der primært i specialet ud fra en neorealistisk tilgang, idet Hansens unipolaritetsmodel er en fortsættelse af Waltz’ Theory of International Politics^[3]. Dette valg er foretaget ud fra en antagelse om, at viderebygningen af neorealistisk teori giver de bedste redskaber til at analysere en unipols interesser. Buzan et al. fremhæver endvidere anvendelsen af neorealistiske elementer i deres analyseapparat, og dermed er der logiske kombinationsmuligheder mellem de valgte teorier (mere herom i afsnit 5.3).

Afslutningsvis skal det fremhæves, at de foretagne teorivalg er truffet med udgangspunkt i, at såvel Hansen som Buzan et al. repræsenterer den seneste forskning inden for deres respektive områder af international politik, og således forventes at kunne bibringe specialet nyt og hidtil uprøvet teoretisk materiale. Dette valg har dog medført visse udfordringer, idet især Buzan et al.’s teoriprojekt bærer præg af, endnu ikke at være helt gennemarbejdet. Der er derfor foretaget en afvejning mellem de problemer, der er forbundet med at arbejde med ikke færdiggjort teoretisk materiale, over for de muligheder som er ved anvendelsen af de nyeste teoriredskaber. Denne afvejning faldt ud til fordel for de nyeste teorier.

2.4        Begrebsdefinitioner

For at skabe klarhed omkring anvendelsen af specialets bærende analytiske begreber, er der med udgangspunkt i problemformuleringen foretaget en teoribaseret definition af interesser, mål og midler, unipol, region samt dynamikker, som der redegøres for i kapitel 3.

2.5        Fravalg af udenrigspolitikteori og bureaucratic politics-tilgange

På baggrund af overvejelser om analysens fokus og omfang samt udviklingsgraden af udenrigspolitikteori, er det valgt at fravælge udenrigspolitikteori som analyseinstrument til fordel for international politikteori. Ligeledes ønskes det ikke at komme nærmere ind på indenrigspolitiske forhold og bureaucratic politics-tilgange. Dette uddybes i afsnit 5.1 og 5.2.

2.6        Anvendelse af materiale samt kildekritik

I specialet anvendes såvel primære som sekundære kilder. Disse er anført i en materialeklassifikationsliste og derefter underinddelt i første- og andenhåndsberetninger (se bilag 1). Opdelingen i primære og sekundære kilder er betinget af analysens fokus. Således skal primære kilder forstås specifikt til forhold til USA’s interesser. Til problemformuleringens første del, identificering af amerikanske interesser i Sydkaukasus, anvendes primære kilder i form af officielle dokumenter som love, erklæringer, doktriner og taler fra den amerikanske administration i perioden fra 1989 til 1999. Dokumenterne bruges til at identificere officielle amerikanske interesser i Sydkaukasus. Såvel dokumenter af generel karakter omhandlende amerikansk udenrigspolitik i sin helhed som specifikke dokumenter vedrørende Sydkaukasus anvendes i specialet. Dette gøres for at kunne vurdere hvilken grad af prioritering, der sandsynligvis finder sted mellem USA’s målsætninger i Den Kaukasiske Region.

I denne del af analysen fokuseres der på nøgledokumenter, hvilket her forstås som færdigbehandlede dokumenter, der har været gennem relevante beslutningsmæssige procedurer og trinvist befinder sig “højest” i hierarkiet. Policyforberedende dokumenter anvendes således ikke, da disse ofte vil kunne findes i tidligere faser af givne beslutningsprocedurer og derfor ikke være konsistente med vores analytiske fokus på det højeste beslutningstagerniveau.

Primære kilder må tolkes ud fra deres egne præmisser. Eksempelvis kan tolkning af en officiel erklæring ikke finde sted på samme måde som tolkningen af ikke offentliggjorte dokumenter fra samme regering. Som Hansen påpeger, er vi naturligvis opmærksomme på, at officielle dokumenter ikke nødvendigvis medtager eller fuldt ud ekspliciterer alle interesser, hvilket kan resultere i et ensidigt billede af USA’s udenrigspolitiske interesser^[4]. Derfor har vi for at styrke specialets empiriske dimension foretaget interviews med 17 embedsmænd og forskere, heraf 16 amerikanske. Som det fremgår af den vedlagte liste over interviewpersoner (bilag 2), har det været centralt for udvælgelsen af disse, at de havde en relevant placering i forhold til beslutningstagere, anerkendte forskningsprojekter eller kommercielle interesser inden for olieudvinding.

Ved udvælgelse af officielle kilder anvendes følgende af Hansen opstillede kriterier:

·          Repræsentationskriteriet: At kilden forudsættes at repræsentere den statslige magt.

·          Informationskriteriet: Den valgte kilde skal være relevant for problemformuleringen og have en vis signalværdi for

            så vidt angår markering og artikulering af amerikanske interesser.

Endvidere må tilgængelighedsproblematikken inddrages, da det i forbindelse med fremskaffelse af information fra officielle kilder og interviews kan være et problem, at disse som følge af regler om klassifikation ikke altid er tilgængelige for offentligheden.

For god ordens skyld skal det nævnes, at officielle dokumenter kun inddrages i forbindelse med analyse af USA’s interesser. For at kunne vurdere henholdsvis Ruslands, Irans og Tyrkiets regionale interesser i Sydkaukaus anvendes sekundære kilder. Dette begrundes med, at disse landes interesser ikke udgør specialets primære analytiske fokus, samt de sproglige barrierer, der er forbundet med anvendelse af officielle tekster fra ovennævnte lande.

Anden del af analysen, hvori regional sikkerhedskompleksteori inddrages til analyse af regionale sikkerhedsdynamikker, baseres på sekundær litteratur. Dette er muligt, fordi sikkerhedsliggørelse ikke er en central del af sikkerhedskompleksanalysen (se afsnit 5.3).

2.7         Indsamling af materiale og interviews

Med udgangspunkt i ovenstående kildekritiske overvejelser er der indsamlet skriftligt materiale fra den amerikanske ambassade, politologiske tidsskrifter, udenlandske universiteter og officielle hjemmesider på internet.

2.7.1        Interviews

Der blev foretaget interviews med en række nøglepersoner i den amerikanske statsadministration samt i NATO. Der er endvidere gennemført interviews med kommercielle aktører inden for olie- og gassektoren og ledende forskere på amerikanske universiteter. Disse interviews anvendes til at understøtte og bekræfte sekundære kilder, til at perspektivere primære kilder samt til at indsamle ny og ellers utilgængelig viden.

Af hensyn til interviewpersonernes eventuelle ønske om diskretion er disse inddelt i to kategorier:

· Navngivne kilder.

· Anonyme kilder, som kun er kendt af specialeskriverne.

Det tilstræbes at indsamle og anvende flest mulige informationer fra navngivne kilder. De unavngivne kilder anføres med en så klar angivelse af beskæftigelsesområde, som informanten har givet tilladelse til at anvende.

De anonyme kilder ønskes kun anvendt i særlige tilfælde. Som følge af de kontrolmæssige vanskeligheder en sådan kilde giver, anvendes de ikke til substantielle dele af specialets analyser, men i højere grad til perspektivering og inspiration for analysen.

2.7.2               Interviewmetode

Der gennemførtes åbne/semi-strukturerede interviews som skitseret i Christensen^[5]. Som det fremhæves hos Christensen, var der på forhånd taget stilling til, hvad formålet med interviewene var, og udgangspunktet var, at interviewpersonen kunne give informationer, der ikke kunne opnås på anden måde. Som følge af den valgte interviewtype blev der udarbejdet en tjekliste på ca. en side med stikord samt engelske termer og udtryk til brug i interviewet.

Ved udvælgelse af interviewpersoner er der taget stilling til, hvilke givne interesser som den enkelte interviewperson eventuelt kunne have i forhold til specialets problemstilling. Der er således foretaget en afvejning af den nye information som vedkommende kunne bibringe med over for den grad af bias, som interviewpersonen i kraft af sin placering kunne have.

Da interviewpersonerne spændte fra akademikere over embedsmænd til militærfolk, blev der draget omsorg for, at spørgsmålene ikke blev stillet i for teoretiske termer, men derimod blev tilpasset informantens miljø. Undtaget herfra var dog informanterne fra universitetsmiljøet, idet de forventedes at kunne bidrage med såvel teoretisk som empirisk information.

2.8        Analysen

I analysen sammenholdes de amerikanske politisk definerede mål og interesser i Sydkaukasus fra officielle dokumenter med globale interesser og interesser i Den Kaukasiske Region, der er genererede på baggrund af Hansens unipolaritetsmodel.

USA’s interesser i Sydkaukasus analyseres for at undersøge, om de meningsfyldt kan anskues som midler til at fremme indfrielse af regionale interesser i Den Kaukasiske Region, herunder USA’s politik i forhold til Rusland og Iran og derigennem opnåelse af indflydelse og sikkerhed på det globale niveau. Denne mål-middel kausalitet illustreres ved en til specialet opstillet model^[6].

Vi er opmærksomme på, at den metode kan være problematisk, idet eventuel diskrepans mellem officielle mål og teorigenerede interesser i specialet forklares ud fra teoriens antagelser. Da teorien angiver en idealtypisk adfærd for unipolen, må der ved empirisk anvendelse forventes afvigelser fra denne. Her tillægger specialet teorien den største forklaringskraft.

På baggrund af Buzan et al.’s regionale sikkerhedskompleksteori kan regionale hindringer for interessevaretagelse gennem olieudvinding udledes, ligesom det kan anskueliggøres, hvilke hindringer der er opstået i Den Kaukasiske Region, og hvilke USA selv kan have været medvirkende til at skabe.