| |
Speciale af Camilla Khokhar og Poul Wiberg-Jørgensen. Copyright:
forfatterne.
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Vejleder: Bertel Heurlin. Maj 2000.
Indholdsfortegnelse
Forord
Abstract in English
Opdeling mellem forfatterne
1. Indledning, herunder: formål, baggrund,
problemformulering, hypoteser, metode, afgrænsning og opgavens struktur.
2. Metode, herunder: afgrænsninger,
hypoteser, analyseniveau og teorivalg, begrebsdefinitioner, fravalg af
udenrigspolitikteori og bureaucratic politics-tilgange, anvendelse af materiale samt
kildekritik, indsamling af materiale og interviews, interviews, interviewmetode og
analysen.
3. Begrebsdefinitioner, herunder: interesser,
mål og midler, unipol, region, dynamikker.
4. Den empiriske kontekst, herunder: regionens
historie, olie- og gasressourcerne, ressourcernes omfang og fordeling, forskellen på olie
og gas, rørledningsproblematikken, USAs officielle globale interesser, 1. fase:1989-1990:
beyond Containment, 2. fase: 1991-1994: new World Order, 3. fase: Engagement and
Enlargement, USAs officielle interesser i den Kaukasiste Region, herundr Sydkaukasus,
Ruslands regionale interesser, Irans regionale interesser, Tyrkiets regionale interesser,
Andre mindre aktører: Georgien, Armenien og Aserbajdsjan, Georgien, Arminien,
Aserbajdsjan, Staternes indbyrdes forhold.
5. Fravalg, herunder: fravalg af
udenrigspolitikteori, fravalg af bureaucratic politics-tilgange, fravalg af
sikkerhedsliggørelse i Buzan et al. ´s regionale sikkerhedskompleksteori.
6. Teori I, herunder: neorealistisk analyse,
systemets struktur, metode, anarki og magtbalance, sikkerhed, unipolen: styrker og
strategier, unipolaritet og det internationale system, krig og fred,
masseødelæggelsesvåben, unipolen og de øvrige stater, unipolen, effekter af systemisk
forandring, opsummering, amerikansk unipolaritet: US World Order.
7. Teori II, herunder: Teoriens grundlæggende
antagelser, sikkerhed på det regionale niveau: regioner som analyseramme, regional
sikkerhedskompleksteori: variable, deskriptiv sikkerhedskompleksteori: matrix for
områdestudier, forudsigende sikkerhedskompleksteori: scenarier, overlejring,
ustruktureret region, sikkerhedskomplekser, scenarieopstilling, systempolaritet,
anvenldelse af Buzan et al.: eksklusivt medlemsab af sikkerhedskomplekser, den videre
analyse.
8. Analyse I, USA´s regionale intereser,
herunder: teoribaseret gennemgang af USA´s interesser i den Kaukasiske region fra 1991
til 1999, før Sovjetunionens sammenbrud, fastholdelse af unipolær status, balancering
internt og eksternt, US World Order 1991-1994, skift i amerikansk sikkerhedsstrategi:
engagement and enlargement, hindre spredning af masseødelæggelsesvåben,
kapabilitetsforøgelse: fastholdelse af power edge, reagere på modalliancer,
Rusland-Sydkaukasus, Rusland-Iran, opbygning af regionale alliancer, minimere free-riding,
øvrige staters adfærd: single option og flocking, begrænsning og friktioner som følge
af US World Order, delkonklusion, strategiske kontra specifikke interesser: mangel på
grand strategy, rørledningsproblematikken, det selvskabte problem Iran, opsummering, den
videre analyse: omgivelsespolaritet.
9. Analyse II: Regionale sikkerhedspolitiske dynamikker,
herunder: introduktion, den essentielle struktur, territoriel afgrænsning, den anarkiske
struktur, regional polaritet, venskabs-fjendskabsrelationer, regionens
udviklingsmuligheder, konflikten i Nagorno-Karabakh, konfliktens baggrund, Ruslands rolle
i konflikten, Tyrkiets rolle i konflikten, Irans rolle i konflikten, USA´s rolle i
konflikten, Konfliktens konsekvenser, Konfliktens konsekvenser for regional olieudvinding,
USA´s handlerum, Konflikten i Abkhasien, Historik, Bag kulissen: Ruslands rolle,
konfliktens konsekvenser, konfliktens betydning for USA´s handlerum, opsummering på
konflikten i Abkhasien, delkonklusion, de væsentligste regionale sikkerhedspolitiske
dynamikker, USA´s manøvrerum.
10. Konklusion, herunder: kort opsummering,
gennemgang af hypoteserne, hypotese 1-3, be- eller afkræftelse af hypoteserne, besvarelse
af problemformuleringen, del I: Hansens unipolaritetsmodel, del II: Buzan et al.´s
regionale sikkerhedskompleksteori, samlet konklusion.
11. Perspektivering, herunder: det økonomiske
grundlag for Baku-Ceyhan, socio-økonomiske konsekvenser ved olieudvinding, USA´s
Iranpolitik.
Litteratur og kilder
Appendix: materiale klassifikationsliste (bilag 1), liste over
interviewpersoner (bilag 2)(kun i download-version)
samt en oversigt over den regionale udvikling fra 1991-1999
(bilag 3).
F
o r o r d
Inspiration, gode råd og venlig
bistand har fulgt dette speciale fra de første indledende afsnit, der blev skrevet i
september 1999, til den endelige aflevering i maj 2000.
I denne forbindelse vil vi rette en særlig tak til professor Bertel Heurlin for hans
vejledning og i særdeleshed for hans støtte til vores rejseprojekt til USA i februar og
marts 2000.
Ydermere skal en tak rettes til Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) samt Institut for
Statskundskab ved Københavns Universitet for de velvillige donationer, der dannede det
finansielle grundlag for vores studierejse.
Vi er taknemmelige for, at NATO’s generalsekretærs særlige rådgiver for central-
og østeuropæiske anliggender Chris Donnelly og hans stab bidrog med at åbne ellers
lukkede døre i USA og satte os i forbindelse med folk med den rette viden.Birthe Hansen
var så venlig at lade os kopiere manuskiptet til sin endnu ikke udgivne bog Unipolarity and the
Middle East, nylig hjemkommet fra trykkeriet. Dette udlån var meget
betydningsfuldt for det videre arbejde med specialet, da der ikke forelå en opdateret
udgave af Hansens Ph.d.-afhandling på Statskundskabs bibliotek.
En række interviewpersoner, såvel anonyme som navngivne, i USA og Belgien ydede
værdifuld bistand ved at dele deres viden og perspektivere vores hypoteser, samt ved at
sætte os i kontakt med andre faglige kompetencer. En stor tak skal lyde til akademikere
og militærfolk hvis døre stod åbne.
Afslutningvis rettes en særlig tak til Vibeke Boolsen, Johnny Thomas Holst og Carl Moltke
for korrekturlæsning.
Abstract
What were American interests in South Caucasus after 1991? How did regional security
dynamics influence the possibilities of the U.S. to further
its interests through the use of oil resources in South Caucasus? This thesis answers
these questions by developing a model of how interests on the global level cause
specific regional goals which further cause regional means and sub-means. By combining
officially stated American interests in South Caucasus and the Caucasian Region with the
logic of Hansen’s model of Unipolarity,
it is possible to deduct which prioritizations the unipole faced and from this a hierarchy
of interests is established.
Buzan
et al.’s
Theory
of Regional Security Complexes is applied to analyse
regional security dynamics and whether the conflicts in Nagorno-Karabakh and Abkhazia and
thus Russian influence and interests in South Caucasus were impediments to the fulfilment
of regional American interests. The thesis concludes that the U.S.’s interest in
South Caucasus were independence through increasing economic independence, sovereignty,
stability and democratisation. These four goals were met primarily through a specific
pipeline policy. The thesis concludes that the interest in South Caucasus was only means
to obtain the fulfilment of a special two-sided policy towards Russia and the containment
of Iran in order to obtain a stable Russia and security of oil supplies, thus securing
power and security for the U.S. The thesis furthermore concludes that regional patterns of
amity and enmity relations were not a decisive impediment to the fulfilment of American
interests and to some extent they even forewarded American goals while the overall
American regional prioritization was crucial in deciding for the Baku-Ceyhan pipeline.
Our
thesis argues that Hansen’s model of unipolarity beyond introducing valuable tools
for analysis of unipolarity also has explanatory power at the regional level despite its
systemic character and finally it is argued that although Buzan et al.’s regional
security complex theory was valuable for the regional analysis
it is lacking in precision of its definitions and
distinctions.
Opdeling
mellem forfatterne
Kapitel 1-3 samt 5 og
10-11 er udarbejdet af begge forfattere.Camilla Khokhar har skrevet kapitel 4.1 til og med
4.4, samt kapitel 6 og 9. Paul Wiberg-Jørgensen har skrevet kapitel 4.5 til 4. 9 og
kapitel 7 og 8.
|
