| |
Dansk Selskab for Kaukasusforskning er en forening for forskere og andre med interesse for
Kaukasusregionen.
Foreningens formål er at tilvejebringe et tværfagligt forum for koordinering og
styrkelse af forskning og informationssøgning for interesserede, der beskæftiger sig
fagligt med Kaukasusregionen. Herunder at fremme studiet af Kaukasusregionens historie,
kultur og politiske, økonomiske og geografiske forhold. Selskabet blev dannet i foråret
1997. Selskabet kan ifølge vedtægterne ikke
udtrykke fælles politiske standpunkter, og indtager en analytisk tilgang til de emner,
der præger den politiske og akademiske debat i og om Kaukasus.
Dansk Selskab for Kaukasusforskning ledes af en bestyrelse
som vælges årligt på generalforsamlingen. Kontaktoplysninger på de enkelte
bestyrelsesmedlemmer findes under bestyrelsen.
Selskabets hidtidige arrangementer omfatter bl.a. høringer, foredrag og filmaftener.
Visse af dem kan ses omtalt under tidligere aktiviteter,
hvor der også kan findes referater af generalforsamling m.v..
Vi opfordrer alle med interesse i området til at blive medlem, og gerne deltage i de
arrangementer, som annonceres her på nettet. For
medlemsskab, se her.
Selskabets e-mail adresse er mail@caucasus.dk. |