Start DARC logo

For English - click hereRusskij
English  Russian


Til forsiden

Om Selskabet
Vedtægter
Bestyrelsen
Medlemskab

Om Kaukasus
Publikationer
Galleri

Presseinfo

Aktiviteter
-kommende
-tidligere

Aktuelt:
Om Tjetjenien

Links


Webmaster

 

 

 

                   

 

  

 

 


Vejledning i indsendelse af billeder til Galleri Kaukasus

 

 


Dansk Selskab for Kaukasusforskning modtager gerne forskningsrelevante billeder, der giver indblik i Kaukasusregionens kultur, geografi, historie og samfundsforhold m.v.

Billederne gives under den forudsætning, at indsenderen er fotografen og/eller har copyright til brug af billederne samt at billederne må bringes af selskabet på www.kaukasus.dk samt evt. på den engelsksprogede side www.caucasus.dk. Fotografens navn kan om ønsket nævnes under hvert billede på oversigtssiden sammen med en kort billedtekst om motivet, lokation samt tidspunkt for fotograferingen. På nuværende tidspunkt kan selskabet desværre ikke tilbyde en løsning, som ikke tillader brugerne af internet galleriet at downloade billeder, hvorfor dette skal kunne accepteres.   

Billeder modtages helst elektronisk i .jpg eller evt. .tif-format. Kvaliteten skal helst være god nok til, at billedet i en størrelse på ca. 30 kb tager sig pænt ud. Om muligt modtages også gerne et mindre (thumbnail) billede i BxH 190x124 pixels. Dette vil blive brugt på oversigtssiden.
Billederne bedes venligst nummereret (i filnavn) i den rækkefølge, de ønskes vist i på oversigtssiden.

Selskabet kan i meget begrænset omfang være behjælpelig med at indscanne papirbilleder eller dias, såfremt der er tale om billeder af særlig interesse. 

Billedtekster bedes tilsendt i elektronisk form, nummereret i samme rækkefølge som billederne. Hvis der skal benyttes ikke-latinske tegn, bedes webmaster venligst kontaktet. Hvis billederne også evt. ønskes bragt på engelsk, bedes engelsksprogede billedtekster, nummereret på samme vis som de danske, tilsendt.

For evt. spørgsmål, kontakt venligst selskabets webmaster.

Dansk Selskab for Kaukasusforskning forbeholder sig ret til at fjerne indsendte billeder, såfremt der måtte opstå tvivl om copyright m.v.